Hej alle
Peter Fog Pedersen, en af foreningens skrappe juniorer, har været ved St. Rosenbusk efter regnbuer sammen med Zlatan. Her fik Zlatan baghjul, idet Peter snuppede en stak, med største på 3,8 kg.
Hej alle
Peter Fog Pedersen, en af foreningens skrappe juniorer, har været ved St. Rosenbusk efter regnbuer sammen med Zlatan. Her fik Zlatan baghjul, idet Peter snuppede en stak, med største på 3,8 kg.
Hej alle
Peter Møller og jeg tog idag en tur på Esrum Sø, hvor der skulle jagtes aborrer og gedder til Esrum Open. Vi havde fået friske meldinger om andres fangster af store aborrer på henholdsvis 1,6 og 1,8 kg, så vi var lidt tændte. Vi skulle dog først lige omkring et par skallespots, før vi var klar. Skallerne var imidlertid ikke helt optimale, da de efter vores mening var for store til aborrer og for små til gedder. Store aborrer blev det ikke til på søen, men det lykkedes os da at få gedderne i tale.
Hej alle,
Gedder har altid haft en særlig plads i mit fiskeri, og at jeg så fik investeret i en toptunet alujolle sidste år og derefter i den grad blev bidt af fiskeriet efter brakvandsgedder, gjorde det naturligt også at tilmelde sig Dansk Brakvands Cup, der løb af stablen i den forgangne weekend. Arrangementet hører med mere end 250 deltagere fordelt på ca. 100 både og en præmiesum på over 200.000 kr. til blandt Danmarks største. Fiskeriet foregår i området omkring Møn.
Hej alle
Weekenden 23.-25. september stod i Mørrums tegn. Undertegnede var for 14. gang arrangør for en flok entusiatiske lystfiskere, der alle ville opleve de smukke stræk af åen og ikke mindst have muligheden for en fight med de ofte store havørreder og laks. En meget lav vandføring havde gjort det endog meget svært, men det lykkedes dog Lars, at snuppe en flot hanlaks på 92 cm på en spinner.
Hej alle,
I forbindelse med mit arbejde kommer jeg en del rundt i Danmark og torsdag den 15. september skulle jeg til det jyske. Hvad var mere naturligt end at tage fiskestangen med. Karup Å skulle besøges, og planen var at fiske eftermiddag/aften og så tage det tidlige morgenfiskeri inden hjemturen til Sjælland. Carsten Ryby, vores tidligere formand og Rasmus, en Facebook-fiskeven fra det jyske, havde givet mig et par tips, så jeg var klar på Hagebrostrækket sen eftermiddag. Troen på fisk var ikke så stor, da solen stod højt på himlen og det var varmt. Alligevel skulle der ikke gå en time, førend jeg havde et voldsomt hug på spinneren og en stor (+7 kilos) mørk havørred sprang ud af vandet. Den tog et langt udløb opad åen, men stillede sig så i et dybt hul. Efter lidt pres fra siden var det som om, at den havde svømmet omkring en hegnspæl eller en anden bundstruktur. Udfaldet blev uheldigvis at spinneren slap sit kroghold. Bad luck. Jeg fiskede lettere deprimeret videre, men lige inden det blev mørkt lykkedes det alligevel at lande en mindre ørred. Den var ikke helt almindelig, idet det var en tigerørred, der er en krydsning mellem en almindelig ørred og en kildeørred.
Tigerørreden var 47 cm og vejede 1,3 kg. Den var tydeligvis undsluppet et dambrug langs åen, og endte nu som en trøstpræmie til mig. Næste morgen gav ingenting, men naturoplevelsen var i den grad unik, og noget man kan leve længe på.
Knæk & bræk
Klaus
Hej alle,
Juniorleder Zlatan Delic har efterhånden været ude en del gange med Zimba i løbet af sommeren. På mange af disse ture har han inviteret foreningens juniorer med, hvilket har givet anledning til mange flotte fangster. Således også i onsdags, hvor det på en eftermiddags-/aftentur lykkedes at fange rigtig mange makreller. Største på hele 1,22 kg blev fanget af Louis Dam Jespersen, men både Peter Fog Pedersen og Rasmus Schandorf samt Zlatan fik mange og store makreller. De fleste fanget på flåd og sildestrimmel.
Hej alle,
To af foreningens juniorer, Peter Fog Pedersen og Kristoffer Kindberg, var i mandags på fisketur. Det blev der følgende lille beretning ud af:
Hej Klaus
Igår var Kristoffer og jeg igen taget den lange tur ud til søen, hvor vi også var i sidste uge for at jagte aborrer. Da vi ankommer og har fået rigget til, går der ikke lang tid, så har Kristoffer fast fisk, en aborre på ca 500 gram. Kristoffer fik så en til på ca, samme størrelse. Og så blev det min tur med en rigtig fin aborre på 970 g. Vi får så en masse små. Men ud af det blå dykker mit flåd. Jeg griber stangen og giver modhug. Jeg kan mærke det er en god fisk. Efter lidt tid ligger den i nettet, og jeg siger til Kristoffer, at det kunne være en ny PR det var det så også. En flot fed aborre på 1,3kg.