Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Pike fight i Stege Nor

Hej alle

Idag lørdag stod den på “Pike fight” i Stege Nor. Det ene team bestod af Thor Bisbjerg (kaptajn på Obelix, foreningens alujolle), sekunderet af juniorerne Kristoffer Kindberg og Peter Fog Pedersen, mens det andet team bestod af undertegnede (kaptajn på Predator – min alujolle), og junior Marius Dam Jespersen.

Samlet fangede vi 24 gedder, hvilket vel var ok i lyset af, at det blæste en pelikan, regnede en del og at vi kun fiskede i lidt over 4 timer.

Obelix-teamet fangede 10 gedder, fordelt på 4 til Peter samt 3 hver til Kristoffer og Thor. Predatorteamet, i den anden alujolle, vandt “Pike fight”, idet det blev til 14, hvoraf Marius fik 4. Dagens bedste agn var gummishads i krasse farver. Ikke underligt da vandet var noget uklart. Dagens største gedde på knap 6 kg snuppede undertegnede i sidste kast:-)

Vinder af præmien i den individuelle juniorkonkurrence blev Marius, der vandt lodtrækningen over Peter. De havde begge fanget 4 gedder. Der var også en grejpræmie til Kristoffer for tredjepladsen. Kristoffers forældre skal også have en stor tak, da de transporterede Obelix hele vejen fra Nordsjælland til Stege og retur, og derved muliggjorde konkurrencen med to alujoller på vandet.

Knæk & bræk
Klaus