Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Regn, regn og atter regn satte gang i havørredopgangen

Hej alle

Der er (næsten) ikke noget der er skidt, uden at det er godt for noget andet. De seneste ugers skybrudsregn har således medført en god vandføring i åen, hvilket igen har fået flokke af havørreder til at trække op.

Flere medlemmer, heriblandt Peter Lottrup, har været ved åen nogle gange og det er blevet til fangst af havørreder hver gang.

Peter Lottrup har også årets indtil videre største opgænger på samvittigheden. Han skrev i sidste uge om fangsten i foreningens Facebook-gruppe:

“Der var ikke meget vand i åen og egentlig ville jeg køre hjem med det samme ved ankomst… Gav det dog lige en chance og i 4. kast var der fast fisk ved et sted, hvor jeg tidligere har taget en del fisk. Fin fight!

Jeg vurderede at det var en hel frisk fisk, netop trukket op i åen. Den kom derfor med hjem til røgovnen i håbet om, at den smager.

67 cm og 3,3 kilo.

Et stort tillykke til Peter med fangsten af den smukke havørred og de andre opgængere, der alle er taget på spinnere. Endnu engang beviser han, at han har lokalkendskab nok til at gå ned og “plukke” en havørred på forskellige stræk af åen. God timing i forhold til vandføring og at være “first mover”, optimal agnpræsentation på det pågældende stræk og en forsigtig, nærmest snigende adfærd langs åen er nødvendig, hvis man skal opnå de samme fangster som Peter og andre af foreningens hard core åfiskere.

Knæk & bræk

Klaus