Hej alle,
Foreningens nye facilitet, den lille alujolle Asterix, kan bruges mange steder. Således tog Zlatan og jeg sidste lørdag den på jomfrutur i “Den nye lergrav”. Alujollen behøver ikke noget slæbested eller rampe, da den er så let, at man sagtens kan løfte den af traileren og ned i vandet uden problemer.
Gedderne ville heldigvis også lege med, og det lykkedes Zlatan at fange dagens største på 4,2 kg på hans favoritagn, en lille gummiål.
Det er bestemt ikke sidste gang, at vi tager Asterix med på opdagelse i lokale vande, der ellers er svært fremkommelige eller ved kysten når det ikke blæser for meget.
Knæk & bræk
Klaus