Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Obelix på weekendtur til brakvandet

Hej alle,

Foreningens alujolle er heldigvis blevet luftet en del gange i år, heriblandt også på et par weekendture. Senest var Mikkel afsted med sin fiskemakker til brakvandet, nærmere bestemt Stege Nor. De så masser af gedder, men langt de fleste var desværre følgere, som svømmede 2-3 meter efter deres kunstagn. Det var ifølge Mikkel temmelig frustrerende. Samlet fangst for turen blev dog 15 gedder, hvoraf de fleste huggede i den gyldne time omkring solopgang og solnedgang. Nogle huggede endda i mørket.

Tillykke til Mikkel og hans makker med fangsterne. Så vidt jeg er orienteret, er det faktisk ikke nogen dårlig fangst – selv efter en hel weekends fiskeri, da fangsterne i år af en eller grund har været uhyre svingende. Flere af mine hard core geddefiskevenner har sågar oplevet nulture (eller tæt på), så man kan roligt konkludere, at fiskeriet har været betydeligt sværere i år i forhold til sidste år i samme periode.

Knæk & bræk

Klaus

 

 

Kategorier
Artikler Forsidenyt Nyheder Nyheder

Store Strygedag ved Esrum Møllegård

Hej alle,

Så var det idag, at ørrederne, der blev elfisket i sidste weekend i Esrum Å, skulle stryges for rogn ved Esrum Møllegård. Erik Walter Nielsen, der også var med i lørdags til elfiskeriet tog et par billeder.

Kategorier
Artikler Forsidenyt Ikke kategoriseret Nyheder Nyheder

Black Friday – Støt vore sponsorer (og dig selv)

Hej alle,

Black Friday startede i USA, men konceptet er ikke gået Danmark forbi, og det er efterhånden ved at være en tradition for mange danske grejbutikker, at også de har en del gode tilbud denne dag.

Jeg vil gerne fremhæve nogle af dem der holder Black Friday, nemlig foreningens sponsorer, der har bakket op omkring Nive Å´s Lystfiskerforening og vores forskellige arrangementer og konkurrencer gennem tiden. Du kan besøge dem via nedenstående links, men du kan også for de flestes vedkommende bare klikke på deres logo på vores hjemmeside i nederste venstre hjørne for at besøge dem.

https://fiskegrej.dk

https://www.forstogjagthuset.dk/shop/frontpage.html

https://hvidovresport.dk/forside.aspx

https://fiskegrej.fiskogfri.dk

Nedenstående grejbutikker støtter os via deres sponsering af præmier til Esrum Open, som vi som bekendt er med til at arrangere, hvorfor de naturligvis også skal repræsenteres:

https://www.fiskogfang.dk/shop/frontpage.html

https://flyon.dk

Hvilke Black Friday tilbud de enkelte har, vil du kunne se på deres hjemme- eller Facebook-side, efterhånden som tilbuddene kommer på.

Du har imorgen fredag således mulighed for at købe den helt rigtige julegave til ham eller hende, der elsker at komme ud og fiske eller bare lige den lille ting (eller de mange ting:-), du selv står og mangler til den næste tur.

Black Friday starter fredag den 24. november kl. 00.01 og kører helt frem til 23.59 samme aften.

Støt vore sponsorer (og ikke mindst dig selv) – De støtter os.

Knæk & bræk

Klaus

Kategorier
Artikler Forsidenyt Nyheder Nyheder

Elfiskeri i Esrum Å

Hej alle,

Som tidligere nævnt på hjemmesiden var vi – via vort samarbejde med Esrum Ålaug – for andet år i træk inviteret med til elfiskeri i Esrum Å. Dette foregik i den forgangne weekend. Fra foreningen var der 5 der deltog lørdag, nemlig Hans, Bjarne, Erik, Thomas og Marius. 

Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Stillingen i Årets fisker konkurrencen er blevet opdateret

Hej alle,

Så er stillingen i Årets fisker konkurrencen blevet opdateret, hvilket kan ses under den selvstændige fane her på hjemmesiden. Jens Blom fører fortsat, skarpt forfulgt af Ion, Peter Møller, Ask og undertegnede. Juniorerne Kristoffer og Peter Fog følger derefter.

Der er tilmeldt fisk i alle de præmiegivende kategorier bortset fra hvar og karpe. Jeg har kendskab til flere fangne karper blandt foreningens medlemmer fra forskellige vande, men mange ønsker af naturlige årsager at “flyve under radaren”. Det respekteres naturligvis fuldt ud.

Knæk & bræk

Klaus

Kategorier
Artikler Forsidenyt Nyheder Nyheder

Olieudslip i åen

Hej alle,

Igår morges var der desværre en hundelufter, der havde observeret, at der ved strækket ved jernbanebroen flød oliefilm på overfladen i hele åens bredde samtidig med, at der lugtede af dieselolie. Hundelufterens mand var heldigvis snarrådig, idet han kontaktede mig, der – efter at have konsulteret vores tidligere formand Carsten Ryby, der (desværre) har erfaring med disse sager – ringede 112. Alarmcentralen sendte lynhurtigt en indsatsleder afsted, der foranstaltede at der kom en flydespærring op lige ved sammenløbet mellem Usserød Å og Nive Å.

Ifølge Hans, der også var blevet ringet op af en bekymret hundelufter, skulle udslippet komme et sted opstrøms sammenløbet i Nive Å-delen. Hvem/hvad der står bag udslippet vides i skrivende stund ikke, men måske finder vi ud af det i løbet af den kommende uge.

Kryds uanset hvad fingre for, at der kun er tale om et mindre udslip, og at det “kun” er olie. Olie har nemlig den egenskab, at den flyder ovenpå og fordamper og dermed hurtigt forsvinder. Skaden er derfor forhåbentlig begrænset. Heldigvis er der heller ikke observeret døde ørreder på strækket.

En stor tak til hundelufterne og deres familier, der var vakse til at melde det.

Knæk & bræk

Klaus

Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Bækørredjagt på Vestsjælland

Hej alle,

Erik Walter Nielsens flotte fangster af bækørreder på +50 cm havde fået mig til at spørge ham pænt om jeg en dag måtte komme med på en tur. Det blev heldigvis et positivt svar, og turen skulle foregå idag.

Kategorier
Artikler Forsidenyt Nyheder Nyheder

Juniorlederkursus i efterårsferien

Hej alle

Igen i år havde vi de 3 friske gutter Peter, Rasmus og Marius på juniorlederkursus i efterårsferien arrangeret af Danmarks Sportsfiskerforbund. Det er Rasmus der poserer nedenfor sekunderet af en de mange dygtige forbundsinstruktører.

Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

PR-aborre fra Esrum Sø

Hej alle

Idag søndag var Peter Møller og undertegnede på Esrum Sø, da efterårssæsonens aborrefiskeri skulle sparkes igang. Det gik heldigvis rigtig godt!

Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Endnu en flot bækørred til Erik

Hej alle,

Jeg modtog idag en fangstrapport fra Erik Walter Nielsen, der i år har fanget flere rigtig pæne bækørreder. Nu har han igen været dygtig/heldig.