Hej alle,
Hermed en rigtig god nyhed til alle medlemmer!
Foreningen har med støtte fra Friluftsrådet (udlodningsmidler til friluftsliv) således nu en sprød Linder 400 Sportsman aluminiumsjolle med en tilhørende 15 HK Mercury påhængsmotor, stående klar på en Brenderuptrailer. Alujollen bærer navnet Obelix.
Det har bl.a. på grund af vejret taget lidt længere tid end forventet at få gjort Obelix klar. Det sidste der manglede var de sidste 2 timers sejlads, udskiftning af olie samt montering af propelbeskytter. Disse ting er nu på plads, og det er bare at få den brugt. Så tag fat i vor kasserer, Bjarne Dueholm, for at få en nøgle, hvis du har mod på at prøve den på Øresund, i en fjord eller i brakvandet. Læs mere under “Faciliteter” samt under “Regler” på de hemmelige “Medlemssider”. Rigtig god fornøjelse!
Og som om ovenstående ikke var nok, så kan vore medlemmer glæde sig over endnu en ny facilitet. Foreningen råder nemlig nu over en kraftig 44 punds Shakespeare Sigma elmotor, som du som medlem kan booke via bookingkalenderen.
Den har 5 fremadgående og 3 bakke hastigheder. Sigma elmotoren monteres nemt og tilsluttes 12V batteri. Den har justerbar skaftdybde, teleskopisk fart/styrepind samt “Tilt”-funktion til lavvandede områder.
Det er vor bådinspektør fra De Gamle Lergrave, Peter Møller, som har opgraderet til en endnu mere kraftig elmotor, der i den forbindelse, har foræret foreningen elmotoren. Et stort tak til Peter skal lyde herfra, da jeg kender flere, ikke mindst vor juniorleder Zlatan Delic, som vil sætte pris på at kunne booke den nye facilitet. For at gøre booking af foreningens elmotorer endnu mere attraktivt besluttede en enig bestyrelse igår aftes, at foreningen investerer i et tilhørende 12 volts AGM-batteri, som vore medlemmer så kan booke sammen med en af foreningens elmotorer.
Knæk & bræk
Klaus