Hej alle,
Claus Banholtz er på tur til Sverige og det har indtil videre resulteret i en virkelig trofæfisk, nemlig en hansuder på hele 3,95 kg.
Hej alle,
Claus Banholtz er på tur til Sverige og det har indtil videre resulteret i en virkelig trofæfisk, nemlig en hansuder på hele 3,95 kg.
Hej alle,
Peter Møller og jeg nyder at tage en aftentur en gang imellem i De Gamle Lergrave, hvor vi lige klarer verdenssituationen og får fisket lidt. Det holdt hårdt denne aften, men det lykkedes da bl.a. at overliste en suder på 3,02 kg.
Suderen huggede på en feederfisket N-Blend pop up boillie og tilmeldes årets fisker konkurrencen. Suderne i De Gamle Lergrave er især i Svanesøen efterhånden kommet op i en størrelse, der minder om Store Donse Dam. Næste mål i De Gamle Lergrave er en +5 kilos brasen, som der også svømmer nogle rundt af. Spændende om det skal lykkes.
Knæk & bræk
Klaus
Steen Dyre Hansen er også vild med at fiske i Norge. Ferien er gået med at fange ørreder og stalling. Ikke det værste man kan foretage sig.
Knæk & bræk
Klaus
Hej alle,
Jens Hansen og hans far Mads Sylvester fortsatte til et andet sted i Norge efter at de havde været på hard core havfiskeri ved Å. Nu var planen at der skulle fiskes stallinger og det lykkedes til fulde.
Hej alle,
Lars Romby Nielsen har været en tur med fruen i de norske fjelde og oplevet en masse, som os i foreningens lukkede Facebook-gruppe nød godt af mens turen var igang. Medlemmer uden Facebook og andre ikke (endnu) -medlemmer skal ikke snydes for rapporterne.
Hej alle,
Mads og Jens er fortsat i Norge, og det var spændende om der den sidste dag skulle være en helleflynder til Jens. Det var der:-)
Hej alle,
Jens Hansen ankom planmæssigt til Norge og kom straks afsted på fisketur med sin far Mads.
Hej alle,
Mads Sylvester er taget en tur til Å ved Lofoten i Norge for at dyrke havfiskeri på den helt store klinge.
Hej alle,
Åbent hus arrangementet i anledning af foreningens 50 års jubilæum gik meget fint igår lørdag den 24. juni. Vi var heldige med vejret, og havde styr på mad, drikkevarer og telt takket være Claus Banholtz, Lars Romby Nielsen (grillmester) og familien Skriver (telt). Et par veloplagte festtaler fra borgmester Thomas Lykke Pedersen og formand fra Danmarks Sportsfiskerforbund Torben Kaas samt ikke mindst flotte gaver til foreningen fra dem blev modtaget med stor taknemmelighed.
Hej alle,
Der er åbent hus i Nive Å´s Lystfiskerforening, når vi fejrer 50-års jubilæum lørdag den 24. juni. Dagen byder på festtaler, ristede pølser og muligheden for at købe billigt fiskeudstyr på et lille fiskegrejs-loppemarked.
Det er undertegnede, der på lørdag den 24. juni byder velkommen til åbent-hus-arrangementet i Fiskerhuset, Byvejen 10 i Nivå kl. 12. Borgmester Thomas Lykke Pedersen holder festtale derefter, hvorefter formand for Danmarks Sportsfiskerforbund Torben Kaas kommer på. Torben har selv været medlem af Nive Å’s Lystfiskerforening i mere end fire årtier. Arrangementet starter klokken 11 og slutter klokken 16.
Altid plads til nye juniorer
Alle er velkomne til at komme på besøg og få en grillpølse og købe lidt fiskegrej på vores loppemarked. Der vil også blive trukket lod om en fisketur for to personer på Øresund i vores egen trollingbåd Miraculix, som ligger i Nivå Havn. Her vil der blive fisket efter torsk, fladfisk og makreller, og vi sørger selvfølgelig for fiskegrejet og en dygtig guide. Vi håber at præmien går til et kommende juniormedlem i foreningen.
I de sidste mange år har foreningen haft et medlemstal på mellem 175 og 200 medlemmer. Det er et tal, der gerne må stige lidt, og derfor håber vi på, at især unge fra lokalområdet vil kigge forbi til det åbne hus og måske ovenikøbet blive medlemmer.
Vi er masser af erfarne lystfiskere, der med glæde deler vores erfaringer med nye, unge fiskere. Vi har klubaftener om vinteren, hvor man kan lave sit eget grej, og vi har flere konkurrencer om året, hvor vi samles til en hyggelig dyst. Og så har vi heldigvis et par aktive juniorledere i Peter og Marius, der gerne tager juniorer med ud på fisketur. Det er frisk luft, fællesskab og masser af fantastiske oplevelser langt væk fra skærmen. Alfred Bencke på billedet ovenfor er en af foreningens dygtige juniorer, der flittigt fisker ved Nivåen og fanger flotte havørreder.
Vi ses på lørdag!
Klaus