Hej alle
Kategori: Medlemssider
Minkfælderne begynder at virke
Hej alle
Jeg talte her til aften med Christian Lohmann, som på seneste generalforsamling tilbød at hjælpe med at sætte minkfælder op ved åen.
Han er nu i fuld gang og har indenfor den seneste uge allerede snuppet 5 stk, heraf 3 store hanner og 2 hunner. Lad os håbe, at han får gjort kål på mange, da de tager mange fisk og æg fra rugende fugle.
En sidegevinst ved aktiviteterne langs åen er, at han ser en del standpladser for havørreder, så mon ikke han får snuppet nogle gode fisk, når sæsonen for alvor kommer igang. Vandstanden er p.t. ikke så høj, men med lidt mere regn, så skal der nok ske ting og sager..
K&B
Klaus
Havørredopgangen er igang
Hej alle
Så er det ganske vist, nemlig at havørrederne er på vej op igennem åen.
Peter Lottrup og undertegnede var forleden forbi nogle af de frække stræk nedstrøms børnehaven, hvor vi skræmte flere havørreder. Ingen af disse var interesserede i vore woblere, men måske skulle vi have ventet indtil det blev mørkt.
Dette mørkefiskeri kan du læse mere om i nyeste nummer af Fisk & Fri, hvor NÅL-medlem Peter Kirkby øser ud af sine erfaringer med fiskeri med bulewoblere m.v. Det er ikke utænkeligt, at Peter har samlet stof til artiklen ved “vores” å:-)
Knæk & bræk
Klaus
Hej alle
Jeg talte forleden med Christian Lohmann, som ofte går ture og fisker i åen i de mørke timer. Han har nu set de første opgængere. De er dog ikke blandt de største, men i størrelse 50-60 cm.
Han er ikke den eneste, der har været dernede, idet jeg fik følgende melding fra Peter Lottrup i forgårs efter, at jeg dagen før havde talt med ham om et par gode standpladser ved lav vandstand:
Hej Klaus
Var ved åen i 20 min. Der står en pæn fisk, men det var sgu en klam fornøjelse. Åen lugter, fik 32 myggestik og til slut viklede en flagermus sig ind i linen. Mens den kæmpede for at komme fri, sværmede “familien” om mig og jeg måtte kappe linen og løbe væk. ØV. Ser du en line 50-100 meter nedstrøms “…”, så fjern den venligst.
Vh
Peter
Tak til Christian & Peter for updates og beretning. Jep, åen lugter, men det er desværre altid sådan ved sommertide. Jeg glæder mig til mere vand i åen, for så skal lugten nok blive reduceret, og ørrederne kommer i hugget. Snyd ikke dig selv for en tur i de mørke timer, men husk pandelampen og en makker og ikke mindst, pas på dernede. Det er meget nemt at træde forkert, hvilket ikke er sjovt, især ikke når man er alene og måske er faldet i åen..
Knæk & bræk
Klaus
Hvis du ser mink ved vore fiskevande skal du klikke på nedenstående link, så klikker du to gange på ”markøren” og placerer den kortet, hvor du så minken. Klik så rediger i boksen og skriv dato samt farve på minken, og tryk på gem. Oplysningerne skal nu deles – der er en knap i øverste højre hjørne. Klik på den og send til Christian sender på denne mail: mink@naal.dk
Flere ørreder fra åen
Hej alle
Så dumpede der lige endnu et par meldinger ind i inboxen. Den første fra Jørgen Bent Andersen:
Hej
Det er blevet fremhævet at alle fangster skal indberettes. I fredags den 14. februar var jeg ved åen hvor jeg fangede en nedgangsfisk på 2 kg og 55 cm. Den blev sat ud igen. Jeg har ikke noget billede og det har jeg heller ikke af en regnbueørred jeg fangede ved Helgeåen på turen i maj. Den vejede 2.5 kg og var 60 cm.
Mvh
Jørgen Bent Andersen
Tak til Jørgen for rapporten. Fine fisk! Den næste er fra et nyt medlem, nemlig Dan Shacham:
Hejsa fra et nyt medlem!
På min kun fjerde tur til åen (de tre første ture gav ikke noget) fangede jeg disse tre,
regnbue på 2 kg,
og to nedgængere på 55
og 70 cm
som begge fik friheden.
Fanget idag mellem kl 14.30 og 16.00
Mvh
Dan Shacham
Også tak til Dan for meldingen. Herligt at nye medlemmer også kan finde fiskene!
Knæk & bræk
Klaus
Nøgler og foreningens bankoplysninger
Systemnøgle gældende til Fiskehuset, Byvejen 10 Nivå, Lergravene, Trollingbåden og faciliteterne i Sørup Havn, udleveres af formanden mod betaling af kr. 500 i depositum. Ved udmeldelse af foreningen skal nøglen tilbageleveres og depositum refunderes herefter.
Depositum overføres til foreningens bank Nordea med følgende kontooplysninger:
2112 – 0065 266 547.
Husk at skrive hvad du betaler for i beskedfeltet ved bankoverførsel.
Nøglen kan efter aftale hentes hos foreningens formand:
Klaus Vestergaard
Damgårdsvej 16
2990 Nivå
Flere havørreder indrapporteret
Hej alle
Så kom der en mail fra Thor Bisbjerg, der kender åen bedre end din fleste:
Hej Klaus
Jeg har lovet Carsten Ryby at indmelde hvad jeg fanger, så vi kan holde styr på det.. Jeg har landet en havørred på ca 60 cm. den 2. februar
, og en havørred på ca. 75 cm i dag den 16. februar.
Begge farvede og udlegede. Og selvfølgelig genudsat..:)
Jeg skræmte iøvrigt en god fisk på transportstykket mellem snoningen og huset ned til åen ved den store slette her i efteråret.. Det er nok den største fisk jeg har set ryggen af.. troede det var en sæl, men så var den jo kommet op igen.. VILDT..!
Mvh
Thor
Tak til Thor for rapporten. Og ja, der går nogle virkelig store havørreder dernede.
Christian Lohmann kender også åen godt og han har også været dygtig/heldig Han skriver:
Hej Klaus
Også tak til Christian for rapporten.
Knæk & bræk
Klaus
Tre havørreder til Peter Silberg
Hej alle
Så kom der lige endnu en rapport dumpende:
Hej bestyrelse!
Længe siden jeg sidst har meldt noget ind, men tog idag en tur i Nive Å og
hermed en melding.
Startede opstrøms Kongevejen, hvor jeg hverken så eller mærkede fisk. Til
gengæld mødte jeg en dame, som bor i et af husene op til åen. Hun kunne
fortælle om mange fiskere som ikke talte dansk og som tog fisk med hjem fra
åen. Tanken falder naturligvis på tyvfiskere.
Først nedstrøms for møllen var der kontakt til fisk og i tidsrummet 12.00
til 15.00 blev det til tre havørreder og yderligere to kontakter. De vejede
henholdsvis 1,425 kg, 1,85 kg og 2,25 kg og alle blev behørigt genudsat. De bedes
alle tilmeldt konkurrencen.
Mvh
Peter Silberg
Tillykke til Peter med fangsterne. Godt at se, at han ikke har mistet følingen med åhavørrederne.
PS: I Årets fisker konkurrencen kan havørreder fra åen kun tilmeldes, hvis de er fanget fra 1. maj og frem til fredningen. Dette for at undgå nedgængere i statistikken.
Knæk & bræk
Klaus
Hej alle
Peter Lottrup har sendt denne rapport:
Årets #3 fisketur gik til Nordkysten med Michael og Hans Helge. Trods en ihærdig indsats trak vi en nulbon. Intet duede – hverken flue eller spin.
På hjemvejen slog jeg et smut forbi åen og gav den et hurtigt forsøg med wobleren. Det gav en flot udleget HØ på 75 cm. Efter et hurtigt foto røg den retur i baljen.
Mvh
Peter
Tillykke til Peter med fangsten. Rart at vi har en å, hvor sandsynligheden for en god fisk er betydeligt højere end på kysten.
K&B
Klaus