Kategorier
Ånyheder

Flere ørreder fra åen

Hej alle

Så dumpede der lige endnu et par meldinger ind i inboxen. Den første fra Jørgen Bent Andersen:

Hej

Det er blevet fremhævet at alle fangster skal indberettes. I fredags den 14. februar var jeg ved åen hvor jeg fangede en nedgangsfisk på 2 kg og 55 cm. Den blev sat ud igen. Jeg har ikke noget billede og det har jeg heller ikke af en regnbueørred jeg fangede ved Helgeåen på turen i maj. Den vejede 2.5 kg og var 60 cm.

Mvh

Jørgen Bent Andersen

Tak til Jørgen for rapporten. Fine fisk! Den næste er fra et nyt medlem, nemlig Dan Shacham:

Hejsa fra et nyt medlem!

På min kun fjerde tur til åen (de tre første ture gav ikke noget) fangede jeg disse tre,
regnbue på 2 kg,

og to nedgængere på 55

og 70 cm

som begge fik friheden.

Fanget idag mellem kl 14.30 og 16.00

Mvh

Dan Shacham

Også tak til Dan for meldingen. Herligt at nye medlemmer også kan finde fiskene!

Knæk & bræk

Klaus