Hej alle,
Så kom der lige en rapport fra Peter Silberg, der har været en tur ude på kysten ved Vestsjælland. Det gik vist meget godt!
Hej alle,
Foreningens alujolle er heldigvis blevet luftet en del gange i år, heriblandt også på et par weekendture. Senest var Mikkel afsted med sin fiskemakker til brakvandet, nærmere bestemt Stege Nor. De så masser af gedder, men langt de fleste var desværre følgere, som svømmede 2-3 meter efter deres kunstagn. Det var ifølge Mikkel temmelig frustrerende. Samlet fangst for turen blev dog 15 gedder, hvoraf de fleste huggede i den gyldne time omkring solopgang og solnedgang. Nogle huggede endda i mørket.
Tillykke til Mikkel og hans makker med fangsterne. Så vidt jeg er orienteret, er det faktisk ikke nogen dårlig fangst – selv efter en hel weekends fiskeri, da fangsterne i år af en eller grund har været uhyre svingende. Flere af mine hard core geddefiskevenner har sågar oplevet nulture (eller tæt på), så man kan roligt konkludere, at fiskeriet har været betydeligt sværere i år i forhold til sidste år i samme periode.
Knæk & bræk
Klaus
Hej alle,
Så er stillingen i Årets fisker konkurrencen blevet opdateret, hvilket kan ses under den selvstændige fane her på hjemmesiden. Jens Blom fører fortsat, skarpt forfulgt af Ion, Peter Møller, Ask og undertegnede. Juniorerne Kristoffer og Peter Fog følger derefter.
Der er tilmeldt fisk i alle de præmiegivende kategorier bortset fra hvar og karpe. Jeg har kendskab til flere fangne karper blandt foreningens medlemmer fra forskellige vande, men mange ønsker af naturlige årsager at “flyve under radaren”. Det respekteres naturligvis fuldt ud.
Knæk & bræk
Klaus