Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Drømmeørred fra Usserød Å

Hej alle,

Det er ingen hemmelighed at den megen nedbør har fået mange havørreder til at trække op i å-systemet. En af dem, der sammen med sin far Sune har prøvet at fiske efter dem er junior Alfred Bencke. At Alfred lige også skulle fange en drømmefisk havde han vist ikke forventet.

Alfred beretter:

Det var et godt stykke oppe i Usserød Å at vi fiskede. Jeg kaster nedstrøms, langs egen bred, med en spinner (Mepps Black Fury) i en størrelse 4. En meter fra mig plus minus nedstrøms hugger fisken. Fighten var utrolig. Jeg har sjældent prøvet noget lignende. Havørreden var ikke til at styre til at starte med. Fighten varede omkring 15 minutter, indtil min far, som ofrede sig godt og grundigt, fik nettet fisken. Fisken var både ude af vandet i spring, samt med en masse udløb op og ned af åen. Fisken blev håndteret perfekt, og den blev genudsat uden problemer.

Mange tak for beretning og et kæmpe tillykke med drømmefisken som er ny PR for Alfred og tilmeldt årets fisker konkurrencen ud fra længden på 81 cm.

Knæk & bræk

Klaus