Hej alle,
Joachim Fabricius og undertegnede har været på tur sammen efter karusser med fint resultat – især set i lyset af, at det var første gang vi forsøgte os med målrettet fiskeri ved Tryggevælde Å.

Hej alle,
Mikkel Meelby Karup tog på en tur til Skjern Å i weekenden efter en af de blanke majlaks.
Det blev ikke bare til en, men hele to laks på henholdsvis 92 cm og 101 cm. Mikkel fortæller, at han udover de to også mistede en laks omkring de 90 cm under landingen.
Surt show med den mistede laks, men kæmpe tillykke med fangsten af de to store blanklaks. Det er virkelig godt fisket. Fantastisk iøvrigt, at vi i Danmark nu igennem flere år har oplevet et så unikt fiskeri. Ærgerligt at der er så langt til de vestjyske år fra Nordsjælland.
Knæk & bræk
Klaus
Hej alle,
Niels Godsk Jørgensen, der var juniorleder, da jeg selv var junior i foreningen tilbage i start 80-erne, fisker efter alt med finner. Det er med en ihærdig indsats efterhånden også blevet til uhyggeligt mange store salt- og ferskvandsfisk, herunder mange PR-fisk i en størrelse, der kan gøre de fleste af os andre misundelige. En fisk der dog har drillet ham gennem mange år er karussen, som kan være mere end svær at overliste.