Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Hornfisk er her, der og allevegne

Hej alle,

Flere medlemmer har været på hornfisketur på det seneste. En af dem er Marcus Krag, der har været afsted med familien.

Marcus skriver:

Den 8. maj havde jeg lige et par timer til at nappe en hornfisk med knægten og svigerfar. Jeg fik hurtigt 3 pæne hornfisk og to af dem var virkelig tykke og rogntunge. Største på 620 gram. Desværre sluttede turen efter kort tid, da svigerfar lykkedes at få en ophængerflue solidt plantet i tommelfingeren og måtte en tur på skadestuen.

Et andet medlem, der har været afsted efter hornfisk, er Mads Sylvester Jensen. Han skriver, at han fik tiltusket sig nogle timers kystfiskeri på verdens smukkeste sydhavsø i lørdags. Havørrederne ville ikke lege med, men der var ufattelige mængder musikål. Den største på 425 gram.

Stort tillykke med fangsterne der er tilmeldt årets fisker konkurrencen. Herligt at der i år fanges så mange forskellige arter. Det giver undertegnede og sikkert mange andre læsere af vores hjemmeside inspiration til selv at komme afsted.

Knæk & bræk

Klaus