Claus Banholtz, der i februar afholdt et ultra spændende foredrag om medefiskeri for foreningens medlemmer i Fiskehuset, har været afsted på en del karpeture i maj. Mange store karper har været oppe og hilse på. En af dem hører der også en lille beretning til.
Geddekonkurrencen idag gik super godt med stort fremmøde, lækkert fiskevejr, spritklare søer og hugvillige gedder. Største gedde på 109 cm blev fanget af Marius Dam Jespersen.
Et sats på en større sjællandsk sø med dørgestængerne i et fantastisk vejr gav 10 gedder i forskellige størrelser. Den største var jeg sikker på var en 10+, da jeg havde den sikkert i nettet, og efterfølgende målte den til hele 119 cm. En 10+ var det dog ikke, da den kun vejede 8,92 kg. Ved fuld foderstand eller med rogn kunne den snildt have vejet op til ca. 14 kg. Jeg var nu godt tilfreds alligevel?
Niels Godsk Jørgensen og jeg var forleden en tur med Asterix, foreningens lille alujolle, i lergraven, der ligger mellem Kystbanen og Gammel Strandvej. Lergraven har haft mange navne gennem tiden, heriblandt “De nye lergrave”, Spejderhyttesøen og Gymnasiesøen. Det er Fredensborg Kommune, der ejer søen og der er frit fiskeri. Planen for Niels og jeg var dels at fange nogle gedder på kastefiskeri, og dels at få logget søens dybdeforhold med mit ekkolod. Begge dele lykkedes.
Der var andre end Alfred Bencke og hans far til geddepremiere i De Gamle Lergrave. Således havde Peter Fog Pedersen og Kristoffer Kindberg et forrygende fiskeri med mange fisk i jollen.
Med fangst af flere fine gedder, heriblandt tre over 6 kg, kan man vist godt være tilfreds med geddepremieren. Agnfisk og lange flourcarbonforfang var det der skulle til i det klare vand.