Hej alle,
Geddesæsonen er skudt igang og traditionen tro har jeg altid nogle feriedage, der skal fyres af i den første uge af maj. Valget faldt i år på en mindre sø, da jeg ikke havde agnfisk og vinden heller ikke ligefrem indbød til fiskeri på de større søer jeg normalt satser på i maj.
Søen er en naturperle med mange gedder, men den har ry for at gennemsnitsstørrelsen er marginal. Dette kan jeg efter de tre dage bekræfte, idet det blev til 51 gedder, fordelt på 16, 12 og 23 stk, med “kun” 5 stk over 90 cm og en enkelt på 100 cm. De fleste gedder var ikke overraskende temmelig slanke efter legen og taget på kastefiskeri med jerkbait og shads langs bredderne de første to dage, mens de største blev fanget på at dørge med woblere rundt i søen den sidste dag.
Knæk & bræk
Klaus