Hej alle,
Hans Thougaard Pedersen har været på visit hos os et par gange den seneste tid. Få kender åen så godt som ham, og det er derfor ikke vildt overraskende, at det netop er ham, der har fanget nogle af de undslupne regnbuer fra efterårets udslip hos Musholm Lax i Sejerøbugten. Det er rigtig fint, da vi gør naturen en tjeneste hver gang sådan en burhøne bliver fjernet fra åen.
Hans beretter:
Tilbage fra skiferie og et smut til Usserød å. En eksplosion på wobler med en følgende vild tur opstrøms, tilsvarende ned igen. Kunne slet ikke holde stram line. Må være en kæmpe var tanken, meeeen lidt skuffelse da en burhøne kom til syne.
Men en spændende lille fight var det. Lidt senere en fin bækørred på ca 35.
Der var iøvrigt mange smolt at se nedstrøms Møllen til Automaten og mange minkspor på de mudrede brinker.
Ny tur. Hans beretter:
Skulle lige prøve S-svinget, opstrøms, inden turen går til Als her til formiddag. Resultatet blev en ny PR i regnbue i å. 3,45 kg og 66 cm uden hale. (Det er den på det øverste billede, der er pyntet med blade red.)
Tillykke med fangsterne, hvoraf den største er tilmeldt årets fisker konkurrencen. Pas iøvrigt på med at fange de små ørredsmolt. Det er en rigtig god idé at fiske i Usserød Å i denne tid, da smoltene ikke er sat ud her, men i Nivåen.
Knæk & bræk
Klaus