Kategorier
Fangstrapporter

Medesæsonen er nu for alvor igang

Hej alle

Joachim har atter været ude med snøren og gjort en god fangst. Han har endvidere været så venlig at sende en rapport:

Fik idag på en halvandentimes medetur denne brasen på 3,1 kg og 62 cm.

Dejlig fisk på flådgrejet, og über fed! Endnu engang et ultra ringe billede – men efter en mindre katastrofe i båden sidst jeg tog billede med selvudløser var et nærbillede af fisken den eneste løsning;) Den tilmeldes naturligvis årets fisker!

Mvh

Joachim Fabricius

Tillykke til Joachim med den store brasen herfra. Han ligger nu i spidsen af brasenkategorien med hele 2 brasen på +3 kg.

Jeg selv har også fået taget hul på sudersæsonen og fik i sidste uge på et par aftenture 4 stykker med største på 2,775 kg.

Sidstnævnte blev taget på bundfisket majs og gav en god fight på matchgrejet. Ærgerligt nok mistede jeg en betydeligt større fisk, idet den fik linen viklet rundt mellem nogle trærødder.

Claus Banholz har også været afsted. En gedde er i den forbindelse også tilmeldt, idet han på en ABU Refleks spinner nappede en fin en af slagsen på 3,5 kg i en af områdets mange søer.

Zlatan og undertegnede var i sidste uge på Søndersø, hvilket gav en håndfuld gedder på de skaller som Zlatan havde været så venlig at skaffe aftenen før. Største fisk vejede 3,55 kg.

Knæk & bræk

Klaus