Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Fantastisk efterårskarpe til Claus

Hej alle,

De seneste måneders ualmindeligt dårlige fiskevejr med regn og rusk er der mange incl. undertegnede, der har bandet over, men nogle trodser det og tager på fisketur alligevel. En af dem er Claus Banholtz, der hører til blandt foreningens skarpeste karpefiskere.

Claus skriver:

Kalenderen siger midt november og bliv hjemme temperaturer og vejr, MEN en aftale er en aftale .. så jeg mødte op ved søen som aftalt og uden forventninger til denne sø, som vel kan betegnes som STOR .. En stor fodring blev lagt og begge stænger agnet op med Nuttycrunch 24 mm for at undgå brasen … En stille aften (fiskemæssigt ), men en strid vind og massive mængder regn/slud holdt mig vågen det meste af natten … Kl. 05:30 fik jeg det vildeste take og linen bliver flået af hjulet … Ud af sengen, hop i waders og fast modhug og en tung fight starter i storm og regn … Efter 10 min kunne jeg lande denne smukke skæller på 15,6 kg 🔥🔥🔥

Tak til den rette person (du ved hvem du er ) for hjælpen med fisken, fodring og foto af drømmen fra den store sø.

Kæmpe tillykke med fangsten. Jeg ved, at den betød meget for Claus, da den er fra en stor sø og at den blev fanget under umulige forhold. Rart således at se, at der findes en eller anden form for højere retfærdighed, når man belønnes med en så flot fisk efter at have trodset elendigt fiskevejr og frosset ind til knoglerne.

Knæk & bræk

Klaus