Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Nordsøfangster til Ion og Lars

Hej alle,

I foreningen har vi mange medlemmer med saltvand i blodet. En af de mest hard core er Ion Hoe Nielsen, der bl.a. har arbejdet som dæksdreng på flere af de kendte Øresundsbåde dengang der var store torsk til.

Ion beretter:

Efter fire aflysninger i år på grund af vejr, lykkedes det endelig at komme på Nordsøen og fiske et par døgn, dejligt!

Vejret var solrigt men til den hårde side lørdag, så vi var primært 6 ud af 11 fremmødte der fiskede.

Mine topfisk blev torsk 7 kg, lange 3,5, lyssej 3,9 og kuller 1,2 kg. Ingen kæmper, men der var mange fisk og med en betydeligt højere gennemsnitsstørrelse end Øresund kan levere.

Lars Johansen fra foreningen, der også hører til dem der har saltvand i blodet, var også med og løb med turens absolutte topfangst, idet han vandt puljen med største torsk 9 kg og en lange 5,5 kg.

Stort tillykke med fangsterne, der naturligvis er tilmeldt årets fisker konkurrencen.

Knæk & bræk

Klaus