Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Zlatan is back

Hej alle,

Så var der lige en sindsyg flot skælkarpe til Zlatan Delic, der måtte have bistand af Sean, da der skulle tages foto.

Joachim Fabricius var med på turen og skrev en sjov beretning i vores Facebook-gruppe. Den skal I ikke snydes for:

Zlatan is back!
Overskriften taler for sig selv, og til de af jer der excellerer i svensk landsholdsfodbold, må jeg desværre skuffe jer – det er en Delic og ikke Ibrahimovic, som der henvises til. 
Zlatan Delic er tilbage i topform på fiskescenen efter små 25 år uden en seriøs fisk. Derfor var weekendens sats på mange måder som et sølvbryllup: Det kunne både gå hen og blive en smuk triumf, såvel som en lidt trist og intetsigende affære. Heldigvis var det hverken tubamusik, Gammel Dansk eller æresport vi vågnede op til søndag morgen, men en skrigende Delkim som varslede nye tider.  Efter en tung fight svømmede fisken sikkert i nettet, og selvom det ikke var en af søens tunge drenge, var det alligevel en smuk skælkarpe til fotobøgerne. Den havde selvfølgelig spist en Vitalbait boillie, fisket på et ultra simpelt boltrig. 

Tak for en god tur – og godt at Sean kunne hjælpe med at løfte fisken.

Kæmpe tillykke med fangsten til Zlatan. Så flotte skælkarper er sjældne. Og mange tak til Joachim for beretning. Hans fortid som sportsjournalist fornægter sig ikke:-)

Knæk & bræk

Klaus