Hej alle
Mange af foreningens Zimbabrugere har de seneste uger haft et fantastisk makrelfiskeri i området nord for Ven. Zlatan har været ude flere gange, hvoraf en enkelt var med deltagelse af undertegnede og Peter Møller. Det blev til rigtig mange til os alle, ikke mindst fordi Zlatan løbende sørgede for at smide små sildestykker ud under Zimba, der lå opankret på 20 meter vand lige før det skråner kraftigt ned mod dybere vand. Sildene fangede vi hurtigt i de store stimer på dybt vand ud for Norreborg Havn på Ven. Herefter var det bare at sætte strimler på en lille trekrog under flåd. Zlatans aborrestang tilsat en lille pirk kunne også fange makreller. De fighter som gale og smager himmelsk.