Hej alle,
Så var det idag, at ørrederne, der blev elfisket i sidste weekend i Esrum Å, skulle stryges for rogn ved Esrum Møllegård. Erik Walter Nielsen, der også var med i lørdags til elfiskeriet tog et par billeder.
Hej alle,
Black Friday startede i USA, men konceptet er ikke gået Danmark forbi, og det er efterhånden ved at være en tradition for mange danske grejbutikker, at også de har en del gode tilbud denne dag.
Jeg vil gerne fremhæve nogle af dem der holder Black Friday, nemlig foreningens sponsorer, der har bakket op omkring Nive Å´s Lystfiskerforening og vores forskellige arrangementer og konkurrencer gennem tiden. Du kan besøge dem via nedenstående links, men du kan også for de flestes vedkommende bare klikke på deres logo på vores hjemmeside i nederste venstre hjørne for at besøge dem.
https://www.forstogjagthuset.dk/shop/frontpage.html
https://hvidovresport.dk/forside.aspx
https://fiskegrej.fiskogfri.dk
Nedenstående grejbutikker støtter os via deres sponsering af præmier til Esrum Open, som vi som bekendt er med til at arrangere, hvorfor de naturligvis også skal repræsenteres:
https://www.fiskogfang.dk/shop/frontpage.html
Hvilke Black Friday tilbud de enkelte har, vil du kunne se på deres hjemme- eller Facebook-side, efterhånden som tilbuddene kommer på.
Du har imorgen fredag således mulighed for at købe den helt rigtige julegave til ham eller hende, der elsker at komme ud og fiske eller bare lige den lille ting (eller de mange ting:-), du selv står og mangler til den næste tur.
Black Friday starter fredag den 24. november kl. 00.01 og kører helt frem til 23.59 samme aften.
Støt vore sponsorer (og ikke mindst dig selv) – De støtter os.
Knæk & bræk
Klaus
Hej alle,
Så er stillingen i Årets fisker konkurrencen blevet opdateret, hvilket kan ses under den selvstændige fane her på hjemmesiden. Jens Blom fører fortsat, skarpt forfulgt af Ion, Peter Møller, Ask og undertegnede. Juniorerne Kristoffer og Peter Fog følger derefter.
Der er tilmeldt fisk i alle de præmiegivende kategorier bortset fra hvar og karpe. Jeg har kendskab til flere fangne karper blandt foreningens medlemmer fra forskellige vande, men mange ønsker af naturlige årsager at “flyve under radaren”. Det respekteres naturligvis fuldt ud.
Knæk & bræk
Klaus
Hej alle,
Igår morges var der desværre en hundelufter, der havde observeret, at der ved strækket ved jernbanebroen flød oliefilm på overfladen i hele åens bredde samtidig med, at der lugtede af dieselolie. Hundelufterens mand var heldigvis snarrådig, idet han kontaktede mig, der – efter at have konsulteret vores tidligere formand Carsten Ryby, der (desværre) har erfaring med disse sager – ringede 112. Alarmcentralen sendte lynhurtigt en indsatsleder afsted, der foranstaltede at der kom en flydespærring op lige ved sammenløbet mellem Usserød Å og Nive Å.
Ifølge Hans, der også var blevet ringet op af en bekymret hundelufter, skulle udslippet komme et sted opstrøms sammenløbet i Nive Å-delen. Hvem/hvad der står bag udslippet vides i skrivende stund ikke, men måske finder vi ud af det i løbet af den kommende uge.
Kryds uanset hvad fingre for, at der kun er tale om et mindre udslip, og at det “kun” er olie. Olie har nemlig den egenskab, at den flyder ovenpå og fordamper og dermed hurtigt forsvinder. Skaden er derfor forhåbentlig begrænset. Heldigvis er der heller ikke observeret døde ørreder på strækket.
En stor tak til hundelufterne og deres familier, der var vakse til at melde det.
Knæk & bræk
Klaus
Hej alle
Skulle der være nogle af foreningens medlemmer, der måtte have lyst til at deltage i det spændende elfiskeri, bliver der igen i år mulighed. Vi er nemlig via vort samarbejde med Esrum Ålaug og Fiskeringen inviteret med for anden gang. Det var rigtig spændende sidste år og de fisk vi fanger i Esrum Å er også dem, der i sidste ende skal levere ørreder til Usserød Å og Nivåen.
Elbefiskningen i Esrum Å bliver i år afholdt i weekenden den 18.-19. november, og hvis der bliver brug for det, også weekenden efter (den 25.-26. november). De sidste par år er der ifølge Benny Østergaard fra Esrum Ålaug dog blevet fanget nok ørreder efter den første weekend, hvorfor vi kun satser på at være med her.