Vores juniorer giver den gas i sommervarmen. Senest har Jakob Vestergaard og Alexander Ørsted været i De Gamle Lergrave for at fange sudere. Det gik efter planen, da Alexander kunne præsentere en godt fightende suder på 2,3 kg.
Niels Godsk Jørgensen har været en tur på en større sø med Niels Buch Jørgensen. Der gik naturligvis fisk i den, som der altid gør, når de er ude sammen.
Fik lige en fangstrapport fra Anton, der har fanget nogle af de sjældne sorte spejlkarper. En særlig farvevariation, der muligvis skyldes bundforhold i den pågældende sø.
Ferietiden er en god mulighed for at komme ud at fiske. Det gælder også Anton Høier, der er med familien i Thailand, og der har besøgt det berømte Gillhams Fishing Resorts.