Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Spejlkarpe på 15,9 kg til Sorø KarpeCup

Hej alle,

Jens Hansen og Joachim Fabricius deltog 15.-18. september i “Sorø KarpeCup 2022”. Masser og regn og en svær plads, men alligevel lykkedes det at fange en af de store karper, som Sorø Sø er kendt for.

Joachim fortæller:

Det var en våd omgang både ved start, men især til slut hvor det stod ned i stænger – og liiidt til! Men der kom mange flotte fik på land rundt omkring søen, og gennemsnitsvægten var med 13 kg bemærkelsesværdig høj.

Lodtrækning har aldrig været min stærke side. Ufatteligt når jeg ellers har øvet mig igennem 3 år på STX og snart 6 år på universitetet –》 jeg trækker altid uheldigt !

Jeg trak plads 11 til os hvilket betød en lang sejltur til Sorø Søs fjerneste ende og en stiv kuling lige i ansigtet fra start af.

Nå men vi fik rigget til, og jeg fik bundet en snor i Jenses krave så han ikke fløj væk under teltopsætning.

De første dage gav desværre ikke andet end brasen, men den næstsidste dag lykkedes det at fange en spejlkarpe på hele 15,9 kg.

Jens og jeg sluttede med denne fangst på en ærefuld 7. plads til konkurrencen, hvor mange af Danmarks skarpeste karpefiskere deltog. Faktisk var den karpe Jens fangede den fjerdestørste fisk taget ved konkurrencen. Vinderteamet havde virkelig tur i den med 8 karper, og de var derfor suveræne vindere. Mest bemærkelsesværdige fisk fanget ved konkurrencen blev en spejlkarpe på 21,2 kg samt en græskarpe på 16,7 kg., Sidstnævnte er ny sørekord. Så alt i alt en spændende Sorø KarpeCup 2022. Vi vender stærkt tilbage næste år, hvis vores grej altså er tørret til den tid.

Mange tak for turreferat og stemningsbilleder samt et stort tillykke med fangsten af den flotte spejlkarpe i perfekt efterårsform.

Knæk & bræk

Klaus