Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Forårsrimter fra Susåen og en aborre fra Køge Havn

Hej alle,

Man skal (engang imellem) lytte til eksperterne. Et venligt medlem nævnte for mig, at Susåen gav rimter i øjeblikket. Det måtte jeg prøve.

På et par timer lykkedes det at snuppe en håndfuld rimter, med største på 1,85 kg. Alle huggede på flådfisket regnorm. Største rimte tilmeldes naturligvis årets fisker konkurrencen.

Niels Godsk Jørgensen blev inspireret af undertegnede og tog et par dage efter også på tur til Susåen. Han havde lidt mere styr på det og snuppede i løbet af dagen +20 rimter. De fleste huggede på flåd og synkende brød. Tre af dem vejede over 1.700 gram, med største på 1.735 gram.

Efter turen tog han lige forbi Køge Havn, hvor det i første kast med jiggen gav en flot aborre på 1.615 gram! Både rimte og aborre er tilmeldt årets fisker konkurrencen, hvor Niels allerede nu ligger godt placeret.

Stort tillykke med fangsterne. Det kan man vist kalde effektivt fiskeri.

Knæk & bræk

Klaus