Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Svensk sølv

Hej alle,

Asbjørn Aaresøn, der er en af foreningens skrappe saltvandsfiskere, har været i Sverige for at fiske havørreder fra kysten.

Asbjørn skriver:

Lige hjemvendt fra 3 dage på kysten ved Skilllinge med en god gammel ven! 8 fisk i hånden og lige så mange tilbud, der smuttede. Med kun 2 havørreder under 50 cm og med største på 4,7 kg, må turen vist betegnes som godkendt. Læg dertil rigeligt med rødvin, Pripps og godt selskab. Så bliver det jo ikke bedre ! Eneste lille malurt i bægeret var, at de største fisk bar noget præg af en hård gydning! Jeg kommer igen om 5-6 uger og så satser vi på, at de har fået lidt mere sul på kroppen! Billedet viser en havørred på 2,7 kg. Den var præsentabel nok til foto og gjorde sig også godt i ovnen!

Ps. Stort set alle hug faldt i solnedgangen hvis nogen skal på de kanter!

Stort tillykke med fangsten. Det lyder som en rigtig god tur.

Knæk & bræk

Klaus