Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

PR kysttorsk til Joachim Fabricius

Hej alle,

Joachim Fabricius fisker efter alt med finner i både ferskvand og saltvand, hvilket de fleste gæster på hjemmesiden nok har bemærket. Senest har han været på kysten ved Helsingør, hvor det blev til en virkelig flot torsk, (der er så flot, at den undtagelsesvis har fået lov til at blive vist på hjemmesiden selvom det er et køkkenbordsbillede:-)

Joachim skriver:

Torskene er begyndt at komme ind på det lave vand om aftenen, og det kan give noget særdeles underholdende fiskeri. Fik selv denne fisk igår aftes i buldermørke i Helsingør. Ny PR kysttorsk på 3,9 kilo, med en gigantisk forstørret steatotisk lever (Red. Joachim er lægestuderende, hvis nogen skulle være i tvivl). Gav en glimrende fight. Tilmeldes årets fisker konkurrencen

Stort tillykke med den flotte kysttorsk. Sjældent at de er så store. Den er nu tilmeldt årets fisker konkurrencen, hvor Joachim ligger nummer 2 efter Thomas Ratzlaff, men foran Niels Godsk Jørgensen, der ligger på 3. pladsen. Det bliver spændende at følge deres indbyrdes kamp frem til nytår, hvor konkurrencen slutter.

Knæk & bræk

Klaus