Hej alle
En fin tur på Esrum Sø i lørdags gav 7 gedder til Jens Blom, Peter Møller og undertegnede. Blandt disse var et par anstændige fisk på 6,9 og 6,5 kg som naturligvis tilmeldes Esrum Open. Peter Møller trak det længste strå med den største, der tog en levende skalle fisket lige over bunden på et paternoster tackel.
Jeg selv stod for den næststørste gedde, der angreb en lille aborre, som jeg netop havde fået på pirken. Fed fight på let grej.
Så mangler vi bare de store aborrer, som egentlig var turens mål. Største aborre fra kunne desværre kun snige sig op på 7-800 gram og blev taget af undertegnede på pirk. Tusindbrødrene var der til gengæld i rigt mål.
Knæk & bræk
Klaus