Kategorier
Forsidenyt Nyheder

Alu-jolle med tilhørende motor og trailer er købt og bliver snart klarmeldt som ny facilitet

Hej alle,

Efter en langvarig proces med ansøgning om støtte til køb af alujolle med tilhørende motor og trailer, var det en kærkommen julegave, at vi medio december opnåede tilsagn om støtte på kr. 25.200 fra Friluftsrådet (dvs. ca. halvdelen af alujollens pris). Projektet er dermed støttet med udlodningsmidler til friluftsliv.

FR_logo_byline_RGB_A4

Alujollen med tilhørende motor og trailer er nu betalt og i foreningens varetægt, efter at vi på generalforsamlingen den 18. februar fik medlemmernes endelige opbakning til at foretage investeringen.

2267_1

Den skal især bruges til ture med foreningens juniormedlemmer samt til tiltrækning af andre unge. Foreningens juniorlederteam vil derfor have fortrinsret til jollen, men alle andre medlemmer vil naturligvis også kunne benytte den.

Juniorerne i foreningen er så klar til at tage afsted på ture, men vi skal lige have udstyret jollen med bl.a. stangholdere, tilpasse trædørken samt ikke mindst sejle motoren til før der kan åbnes for booking via hjemmesiden. Vi forventer, at det bliver i løbet af april, men information herom vil naturligvis følge.

Knæk & bræk

Klaus