Hej alle,
Det er en fornøjelse, når ens egne fangster, der bl.a. bliver vist her på hjemmesiden, giver inspiration til andre. Således også Michael Andersen, der i sidste uge tog til den den hemmelige sø for at fange store rudskaller sammen med sin makker Sonny.

Michael skriver:
Inspireret af dig og Niels måtte jeg jo prøve at fange rudskaller. Fedt fiskeri! Vi fik over 12 stk over 600 gram, med største på 830 gram, som tilmeldes årets fisker konkurrencen.
Nu er jeg snart i mål med de fisk, som jeg har en realistisk chance for at fange, så nu bliver målet at opgradere vægtene. Livet er skønt.
Mange tak for beretning og billede samt et stort tillykke med fangsten. Det er godt fisket med så mange store rudskaller. De er ikke altid nemme at finde på den relativt store sø, og når man har fundet dem skal de fiskes rigtigt. I dette tilfælde med enten brød på overfladen eller brød/majs/regnorm under flåd.
Knæk & bræk
Klaus
