Hej alle,
Den laange vinterperiode har lokket flere medlemmer på isfiskeri. Det gælder også bestyrelsesmedlem Zlatan Delic, der tog nogle timer på søen, med smelt som agn, venligst doneret af Niels Godsk Jørgensen.

Zlatan fortæller, at gedden tog agnfisken efter han lige rykkede lidt i linen efter at hullet var frosset til is igen.

Stort tillykke med fangsten. Det er bestemt ikke altid nemt at fange fisk fra isen. At det har været ekstra svært hænger muligvis sammen med at isen har været dækket af sne i efterhånden mere end en måned. Det gør det ekstra mørkt samtidig med at iltniveauet i vandet falder dramatisk. Vi må krydse fingre for, at den lange lange isvinter ikke har medført alt for meget fiskedød rundt omkring i søerne. Der vil helt sikkert være steder, hvor det er sket, men det finder vi først ud af når isen (forhåbentlig) engang smelter.
Knæk & bræk
Klaus
