Kategorier
Artikler Forsidenyt Nyheder Nyheder

Miraculix klarede Amy

Hej alle,

Stormen Amy ramte Danmark den 3. oktober og normalt ville foreningens Øresundsbåd Miraculix kunne ligge fint i sikkerhed på vores bådplads i Nivå Havn.

Vandstanden faldt imidlertid temmelig meget og Antonio Fernandes og undertegnede måtte forbi i et par omgange for at løsne nøglekæde og fortøjninger, da disse var spændt lige vel stramt op, som det kan ses på billedet øverst.

Screenshot

En stor tak til Antonio for at hjælpe med dette. Tak også til Peter Fog Pedersen for at være klar til at rykke ud, hvis vi andre skulle få brug for det. Vores bådinspektør Lars Romby var indisponibel, da han havde travlt med Seatrout Open på Fyn. Om han fik noget melder historien ikke noget om.

Til orientering vil Miraculix være i havnen nogle uger endnu inden den bliver trukket på land for vinteren. Der er gode muligheder for at fange mange og store fladfisk i Nivå-bugten nu, hvis nogen skulle have lyst til det.

Knæk & bræk

Klaus