Hej alle,
Asbjørn er med familien på ferie og har selvfølgelig medbragt fiskestænger.

Asbjørn beretter:
Her en lille feriehilsen fra Grækenland, nærmere bestemt Det Joniske Hav., der er den del af Middelhavet, der ligger mellem Italien, Albanien og Grækenland.
14 dages pool/snorkel ferie blev krydret med lidt medefiskeri fra klipperne. Snorkelturene kunne afsløre en stor artsrigdom, men vi kunne også konstatere, at de kystnære fisk størrelsesmæssigt ikke er voldsomme.
Vi kløede alligevel på et par eftermiddage, og der gik lidt tid før vi fik knækket koden. Fiskene´gad således ikke 0,25 mm line, så vi måtte ned i 0,15 mm og størrelse 14 krog før der skete noget.
Fiskene blev samtidig ekstremt hurtigt mistænksomme og vi måtte simpelthen skifte plads og finde nye fisk, så vi kunne få en hugchance igen.
Metoden der virkede for os var brød på løsline eller brød fisket under et lille flåd.

Vi fik “arbejdet” os til en håndfuld arter:
Guldmulte

Regnbuegylte

Kaningylte


Saddelhavrude

Guldmulte på 600 gram tilmeldes årets fisker konkurrencen.
Min søn Carl kunne stolt notere en hvid havRude på 400 gram (øverste billede). Jeg fik selv en på 550 gram.

Ikke store fisk men verdensrekorden på ovenstående er på beskedne 950 gram og 1,87 kg. Så i det perspektiv var det fine eksemplarer.
Det var et utroligt sjovt og udfordrende fiskeri, som absolut kan anbefales til andre, når ferien skal krydres lidt.
Mange tak for ferieberetning til Asbjørn og tillykke med fangsterne. Herligt når man på ferien lige kan få lidt fisketid og fange nye arter.
Knæk & bræk
Klaus
