Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Flere premieregedder

Hej alle,

Jeg er selv en af foreningens mange medlemmer, der har været på premierefiskeri. Der skulle i år bestemt arbejdes for det, men heldigvis gav det også pote med nogle fine gedder op til 101 cm.

1. maj er således nærmest hellig for nogle, heriblandt undertegnede, som altid plejer at tage nogle feriedage i starten af maj. Jeg skulle have været på en større sø, men for meget vind medførte, at jeg i stedet kom med hos Cato Jürgensen, der havde booket en LF jolle på en mindre vindfølsom sø. Vejret var fantastisk, men fiskeriet var ikke nemt i det spritklare vand. Vedholdenhed (10 timer) med jerkbaitgrejet sikrede os syv gedder i jollen, op til lidt over 5 kg samt – sjovt nok – to sandarter på 3-3,5 kg som ikke vidste, at de var fredet i maj. De huggede lige som gedderne stenhårdt.

Dagen efter, dvs. den 2. maj, var jeg afsted igen. Denne gang dog på en anden sø i det nordsjællandske. Det blev til en pæn stak gedder med største på 101 cm og 6,3 kg, inden vinden satte en stopper for festen.

Gedden tilmeldes naturligvis årets fisker konkurrencen.

Knæk & bræk

Klaus