Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Bækørreder fra Holme Å

Hej alle,

En af foreningens dedikerede åfiskere, Erik Walter Nielsen, har været afsted på den årlige tur til Holme Å i det sønderjyske.

Erik skriver:

Jeg har været på min årlige tur til Holme Å med min storesøster og hendes voksne drengebørnebørn forrige weekend og igen sidste søndag-mandag med min fiskeven Erik S.

I første kast fik jeg en forbavsende stor bækørred på 1 kg og 49 cm.

Det samme gentog sig for min søster.

Det fortsatte slag i slag også for drengene. Vi fik hurtigt en mistanke om, at dambruget, der så vidt jeg ved, opdrætter fisk til udsætning i Put&Take søer måtte have haft et udslip. Alle de store bækørreder var på 45-50 cm og vejede 1-1,3 kg og i god stand. Vi hjemtog nogle af de undslupne, men genudsatte alle de mindre vilde bækørreder.

Det gentog sig stort set i søndags, hvor åen til tider var noget uklar. Det viste sig, at en bonde havde haft et stoppet dræn. Men vi fik mange fisk begge dage. Jeg hjemtog 3 og genudsatte flere samt alle de vilde igen.

På www.gsff.dk under fangster vil man kunne se, at der er blevet taget rigtig mange af disse fisk helt tilbage til 16. april, hvor fiskeriet åbnede. De har spredt sig helt ned til strækket nedenfor kroen. Rigtig morsomt fiskeri på UL-grej med en lille Rapala wobler.

Med venlig hilsen

Erik Walter Nielsen

Stort tillykke med fangsterne. Jeg kan godt forstå at Erik og de andre undrede sig. Bækørreder på kiloet og derover er der normalt meget få af i de danske åer. De undslupne bækørreder fighter lige så godt som de vilde, så sjovt må det have været på det lette grej.

Knæk & bræk

Klaus