Hej alle,
Lars Romby Nielsen fisker meget gerne på kysten og især i det svenske, hvor han via en speciel andelsforening har adgang til mange fine sommerhuse. Senest har han været afsted i den forgangne uge, hvor han meget gæstfrit har inviteret NÅL-medlemmer bl.a. undertegnede samt Asbjørn og Jens til at komme forbi og hilse på.
Der kom i løbet af turen opdateringer i foreningens Facebook gruppe, og det var sjovt at følge med. Her er et par uddrag:
Mandag
Sverigesturen er begyndt!
Ankom til huset i går aftes, og tøffede ned til sandørkenen ved 9-tiden. Arbejdede mig 4-500 meter nord langs stranden uden at se det mindste. Der var en svag vind op langs kysten. Ikke alverden, men nok til at der var lidt småbølger i overfladen. Da vinden kort døde ud – og vandet blev roligere – så jeg pludselig overfladeaktivitet tyve meter væk. En bande blanke banditter.
Et hurtigt kast henover…. og så var der fire følgere. Kort spinstop…. Interesse, men intet hug. Tre omdrejninger til på hjulet og så et langt spinstop, hvor blinket snurrede langsomt helt ned på sandbunden, og idet jeg løftede blinket af bunden, sad den første der BANG!
Det blev til fem fisk i hånden og en tabt i løbet af den næste halve time. Alle gode fuldkommen sølvblanke muskelfisk, der nok havde fået et gok i Danmark. Men heroppe venter jeg på den store.
Glæder mig til at Klaus kommer i aften og Asbjørn kommer onsdag.
Tirsdag
Nå! Dejlig dag med Klaus på kysten. Turen gik til mit topspot oppe i Blekinge ca. en times kørsel fra sommerhuset.
Der skete ikke det store den første times tid, men så begyndte Klaus at få fisk.
Jeg kæmpede adskillige timer. Så standsede blinket med den der kontanthed, som når man rammer stænglen på blæretang. I ved – der hvor man et kort sekund tænker FISK for derefter slukøret at konstatere, at det bare var hårdt bundbid. Men det var ikke bundbid. Efter et sekund eller to satte den sig i bevægelse.
Det var tung fisk – 3kg+ – men der var ingen spring eller dramatiske udløb. Korte men kontante udløb – rullen lidt frem og tilbage. I et af rullene kunne jeg se, at den var bred over bugen, og med sølv på siderne. Men højst sansynligt sådan en ’Sportsblank’ som Klaus kaldte den. Dvs ikke helblank men heller ikke nedfalder.
Jeg havde den på i mindst 20 sekunder – længe nok til at jeg tænkte den var ‘hjemme’. Men det var den jo så ikke alligevel. Ville ellers godt have vist Klaus, hvor ørredskabet skulle stå.
Nå, lidt senere tabte jeg en på ca. 60 cm og ENDELIG fik jeg fast fisk.
Fiskede over et mørkt rev, og da blinket kommer ind over sandbunden fem meter fra mig, kunne jeg se fisken lige efter. Kort spinstop. Bang Karla. En flot hunfisk på de tres centimeter. Igen ’Sportsblank’, så genudsat og ingen ørred til mad til Asbjørn og Jens, når de kommer op i morgen.
Forhåbentlig flere opdateringer i morgen
Tirsdag (fortsat – turberetning fra Klaus)
Det blev til en fantastisk fiskedag i det svenske med Lars, der havde været så venlig at invitere og ovenikøbet introducere mig til et af hans favoritstræk på kysten. Næsten vindstille og høj sol er normalt ikke helt optimalt, men solen kunne heldigvis opvarme det kystnære vand og få havørrederne i hugget.
Det blev om formiddagen til et par 58-63 centimeters fisk, der huggede hårdt på SG Sandeel 19 gram i kobber.
Samme agn snuppede senere på dagen tre blanke mellem 45 og 50 cm, da jeg fandt en lille flok mellem nogle sten tæt på land. Hertil havde jeg kontakt med et par mere samt nogle følgere. Der er gang i den på kysten nu, så det er bare med at komme afsted. Tusind tak til Lars for oplevelsen og ikke mindst indkvartering osv.
Asbjørn og Jens har virkelig noget at glæde sig til i de kommende dage.
Onsdag
I tirsdags havde jeg en +3kg fisk på, som desværre røg af efter et stykke tid. Idag onsdag havde jeg taget Asbjørn og Jens med til samme spot, og fisken skulle have en chance til.
Første gang jeg var hen over fik jeg et hug. Jeg var forholdsvis sikker på, at den ikke var blevet ’prikket’ af krogen. Derfor gav jeg den fred og ro en times tid, og vendte derefter tilbage.
I tirsdags havde Klaus succes med Sandeel i farven motoroil, så den røg på for enden af linen.
Jeg arbejdede mig langsomt hen mod spottet – og tredje gang var lykkens gang. Denne gang sad den. Mens jeg var ved at fighte fisken kom Asbjørn og Jens over bakken. Dejligt med så ‘glad’ et publikum.
Ned i nettet og ind til land. 3,5 kilo.
De andre var meget glade over, at der var en af os der fangede fisk i dag..
Da vi kom hjem til huset havde de andre madtjansen. så jeg gik lige ned på kysten og snuppede et par småfisk..
Torsdag
Røvfuld! Det er vel egentlig overskriften på morgenens fiskeri. Asbjørn og jeg var taget sydpå til et spot, som Niels Godsk Jørgensen var så venlig at gøre opmærksom på.
Asbjørn rev den ene fisk op efter den anden. Han havde fem i hånden og adskillige mistet.
Og jeg mistede selvfølgelig den +3kg sølvblanke overspringer. Den trak rundt med mig i et par minutter, før den sagde pænt farvel. Sådan et møgdyr.
Nå, men fantastisk spot som vi afgjort kommer til at besøge igen en anden gang.
Fredag
Nå, ingen tvivl om, at det var Asbjørns dag i dag.
Vi sluttede nede på stranden, hvor jeg fik et par små grønlændere. Asbjørn var lige bag mig, så jeg stoppede op og ventede på ham.
Da ham var ca 10 meter fra mig begyndte han pludselig at hoppe rundt som en vårkåd kanin. Først ind mod land og så udad. Derefter stikker han hånden ned i vandet helt op til skulderen.
Op trækker han en pighvar!
WTF!
Spørgsmålet er nu, om han må tilmelde en håndfanget og håndlandet pighvar til årets fiskerkonkurrence. Det må formandsskabet afgøre.
Vægten var på 900 gram, og bliver spist til aften!
Beretning slut.
Tusind tak til Lars for disse gode oplevelser. Jeg glæder mig allerede til næste gang, hvis/når der inviteres på tur igen.
Knæk & bræk
Klaus