Hej alle,
Asbjørn Aaresøn har sendt en hyggelig lille beretning om hans jagt i sommerferien på den svære multe i gamle dage og i nyere tid. Læs med og bliv inspireret.
Asbjørn skriver:
Hermed en halvlang beretning fra lokale og lidt mere fjerne vande..
1988, Alcudia, Mallorca
Solen står højt på himlen. Ikke en vind rører sig. Det er varmt! Det jeg husker bedst fra den ferie er arrogante spaniere, hoverende over endnu en sejr over Danmark og enden på Dynamit-landsholdet… og så husker jeg, at jeg tilbragte ufattelig mange timer i udløbet af en større å, hvor stimer af små multer trak rundt. De var uendelig svære at få på krogen, men det lykkedes af og til på min lille håndline agnet med et lille stykke brød. Det var jo nok præcis det, der holdt mig til ilden. Altså at det var svært…
Mange år senere stødte jeg på multen i det danske sommerland. Min far fangede dem i garn fra tid til anden og jeg husker, at vi prøvede at fange dem fra molerne ved Hundested under badning. Det lykkedes dog aldrig med stang!
Pludselig dukker der en fangstrapport op på vores forenings hjemmeside om fangst af multe i Danmark. Det måtte udforskes, og efter et par fif af den lykkelige fanger (Henrik Qvirin Reiter) gik den første tur til Asnæs. Det første jeg møder er to ældre værksarbejdere, der kunne berette om kæmpe multer ved Asnæsværket i 90-erme. Den ene mente endda at han havde fanget en uofficiel danmarksrekord. Okay, fisk bliver sjældent mindre med tiden, men jeg var motiveret. En lang vandring fra spidsen og ind til værket viste desværre ingen tegn på liv, men jeg havde set på kortet, at der gik en krumodde ud inderst i fjorden. Den så yderst giftig ud.
Jeg skiftede over til chum med brød og dåsetun. Et fif jeg havde luret på You Tube! Pludselig, mens jeg står og chummer på en stensætning, og lige har åbnet min eneste pilsner, er der 2-3 større fisk efter brødet. Jeg får selvfølgelig væltet pilsneren men til ingen verdens nytte. De er desværre væk, selvom jeg fodrer videre i en times tid! Nå, men fedt der var liv! Måske multer Hvem ved? Det var tid til at smutte hjemad.
Ugen efter. Det er midt i august og mens det stadig er mega varmt får jeg lyst til at udforske Havnsø-området. Det går ikke helt så godt. Jeg havde lige glemt, at der var et militært område, der hvor jeg ville starte fiskeriet. Længere sydpå er det også meget ufremkommeligt, og så blæser det op. Jeg tager en rask beslutning og søger mod Havnsø Havn. Jeg er ikke mere end lige landet, før jeg spotter en doven bredrygget multe svømme forbi mellem bådene! Det holdt desværre ikke helt at fiske på de præmisser, så jeg finder mig en plads på indersiden af den nordlige mole hvor der er fred og en realistisk chance for at lande en fisk. Endnu engang begynder jeg at chumme, og kaster nærmest et mindre bagerudsalg ud i havnen. Tre timer senere er det game over … to kølige fra tasken og en softice på havnen blev dagens resultat!
Nå, men vi er nu sidst i august og jeg har gået lidt og luret på en afstikker til vestkysten efter havbars. Tiden er dog ikke helt til den lange tur, det ender med en overnatning på Kullen. Jeg havde nemlig læst på nettet, at der var fanget havbars på de kanter og så jeg kunne jo også kombinere det med noget multekiggeri!
Som sagt så gjort. Det meste af to dage gik med at opsøge spændende pladser, men det var lukket land. Ikke engang en bette torsk ville hugge ude på spidsen i de sene timer, hvilket jeg syntes var meget mærkeligt. Jeg fik dog en på opleveren, da en tun valgte at lave opvisning midt i solnedgangen helt ud ved fyret. Et mægtigt syn!
Nå – min fisketid var opbrugt i august. Ingen fisk, men mange gode erfaringer og det var det tid til familiehygge på Malllorca. Men hov, man kunne jo godt lige liste en lille håndline ned sammen med snorkeludstyret. Jeg skal skåne læserne for et fyldigt referatet af familehyggen, men jeg fik da lokket familien med ud på tur med en lokal fisker. Jeg havde håbet på, at de var lidt seriøse, men det blev kun til noget fiskeri efter makrel og små berggylte-agtige fisk med alt for store stænger. Det afbrød vi hurtigt, da vi havde fanget til et måltid og slog os på snorkling.
Den sidste dag blev derfor en decideret stranddag. Så på med snorklen og minsandten om ikke der trak pæne multer rundt 10 meter fra standbredden. Jeg havde jo min lille håndline med, så det blev til et forsøg med snorkel og håndline med brød. Det lyder absurd, men efter et par mislykkede forsøg lykkedes det mig at fange en lille havrude.
Det var lidt besværligt, men jeg fik fintunet teknikken og fik yderligere et par stykker. Jeg fik desværre også skræmt multerne. Min hustru syntes, at det begyndte at blive lidt pinligt over for de andre strandgæster, så jeg kapitulerede og måtte endnu engang se mig slået af den mystiske multe. Jeg gav det et sidste shot med brødet og håndlinen på nogle klipper tæt på stranden, men der var ingen multer. De ville åbenbart hellere befinde sig midt i badezonen. Men ny PR i snorkelfanget havrude er nu heller ikke at kimse af. Multejagten er stoppet for i år, men bare vent til næste år. I´ll be back!!
Fiskehilsener
Asbjørn
Mange tak for den medrivende beretning. Jeg er sikker på, at Asbjørn har sparet op til en stor dansk multe næste år.
Knæk & bræk
Klaus