Hej alle,
Perfekt vandføring og hugvillige fisk i åen i sidste uge medførte, at Jens Hansen og undertegnede på to forskellige dage hver kunne fange to havørreder indenfor 10 kast.
Der er ingen tvivl om, at vandføringen i åen er afgørende for succes, og rammer man de rigtige dage er chancen for fangst temmelig god, hvis man går ultra forsigtigt langs åen og fisker med en spinner, blink eller en lille flydende wobler. Det var også det, der gjorde udslaget for Jens og undertegnede. Et godt tip er også at holde øje med nedbør og dens effekt på åen. Efter en god omgang regnvejr vil vandet stige, og lige når vandføringen er på sit højeste og begynder at falde og sigtbarheden bliver bedre og bedre skal man kende sin besøgstid ved åen. Fisk i de dybere partier, der findes på flere stræk, så skal der nok ske ting og sager. Husk skånsom genudsætning af de smukke fisk.
Knæk & bræk
Klaus