Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Seriøs rudskalle til Marcus

Hej alle,

Så var der lige endnu en spændende fangstrapport i indbakken fra Marcus Kragh.

Marcus skriver:


I dag fik jeg lige klemt et par timers dappefiskeri ind i dagens program. Målet var både karper og rudskaller. Karperne var slet ikke til at lokke i varmen ud over nogle helt små, men ved den tredje sø fik jeg øje på en fornuftig rudskalle. Forsigtigt fik jeg præsenteret noget langsomt synkende brød og til mit store held indhalerede den brødet med det samme og jeg fik sat krogen. Fisken manglede desværre lidt dunk for at komme over kiloet, men den landede alligevel på pæne 940 gram, som jeg gerne vil tilmelde årets fisker konkurrencen.

Stort tillykke med fangsten til Marcus. En rudskalle i den størrelse er en trofæfisk, man kan være tilfreds med. Den er naturligvis tilmeldt årets fisker konkurrencen, hvor Marcus stille og roligt er ved at nærme sig Niels Godsk Jørgensen og Joachim Fabricius, der ligger nr. 1 og 2 i konkurrencen p.t.

Knæk & bræk

Klaus