Hej alle,
Undertegnede er bidt af fiskeriet efter søernes rovfisk, og i marts måned er det særligt gedderne, der har min fokus. En stribe ture i den lokale mose har givet godt med gedder med en god snitvægt.
![](https://niveaaslystfiskerforening.dk/wp-content/uploads/2020/03/P3270175-1024x630.jpg)
Gedderne er alle fanget på dørgefiskeri med store skaller, af nogle kaldt “kampskaller”, da min erfaring fortæller mig, at stor agn giver store gedder.
![](https://niveaaslystfiskerforening.dk/wp-content/uploads/2020/03/P3260173-1024x580.jpg)
Huggene har generelt været temmelig brutale, og flere gange har jeg oplevet at skallerne er blevet jagtet op i overfladen for derefter at bliver inhaleret i en stor hvirvel. Temmelig adrenalinfremkaldende.
Det blev ikke til en 10+-er før fredningen denne gang, så den må jeg have til gode til premieren den 1. maj eller i månederne derefter.
Knæk & bræk
Klaus