Kategorier
Fangstrapporter

To stortorsk til NÅL-medlemmer på foreningens buletur

Hej alle

Så kom der lige en fangstberetning fra Ion, der igår lørdag var vært ved den ene af foreningens to buleture. Ion skriver:

På dagens foreningstur med Fyrholm var vejret til den barske side, men Asbjørn slog til og nappede turens største torsk på flotte 13 kg. 

Torben fra foreningen nappede også en fin torsk på 10,1 kg. Dermed var 2 ud af turens 3 målere fanget af NÅL-medlemmer. Flot!

På eftermiddagsturen med Fyrholm gik det endnu vildere for sig, idet der blev snuppet 7 målere, hvoraf 4 var over 15 kg. Største torsk var på 18 kg!!

Sværd lå i samme område og landede en grande torsk på flotte 21,5 kg!! Dem er der ikke mange af mere!

Se at komme ud folkens! Øresund vælter i fisk NU!

Der er fortsat et par ledige pladser på foreningens næste tur med Fyrholm den 14. februar. Tilmelding sker til undertegnede!

Fiskehilsner

Ion

 

Tak til Ion for rapporten og stort tillykke til Asbjørn og Torben med stortorskene. Herligt når de nu ovenikøbet er fanget på en foreningstur.

 

Erik Winther har også været på Øresund. Han skriver:

Hej Klaus,
 
Jeg var den 4. januar ude med Sværd i stormvejr til Torskefestival.
Der blev fanget en del, bl.a. 4 målere på Sværd, den største 14,6 kg.
 
Jeg fik dog kun 2 stk på henholdsvis 6,5 og 3,3 som jeg gerne vil tilmelde Årets fisker konkurrencen.
 
Mvh
 
Erik Winther 

Tak til Erik for rapporten. Der er tilsyneladende masser af torsk i Øresund i øjeblikket, så det er bare med at komme afsted.

Knæk & bræk

Klaus