Kategorier
Nyheder

Massiv fiskedød i åen

Hej alle

Jeg blev desværre ringet op af vores formand, Carsten Ryby, i formiddag, der kunne fortælle, at det flød med døde fisk i åen. Han havde kontaktet Falck og da jeg ankom lidt senere ved åen, var det et sørgeligt syn, der mødte mig og indsatslederen fra Falck. Masser af ørreder, gedder, skaller, ål og skrubber (!) lå døde med bugen i vejret, heriblandt flere havørreder i den gode størrelse over 75 cm.

Strækket der var ramt var hele Usserød Å samt nedstrøms sammenløbet ved møllen.

Det var åbenbart sket natten til lørdag og synderen var ifølge Christian Lohmann rensningsanlægget i Hørsholm. Surt show er vist det mest milde man kan sige om den sag. Vi kæmper for at få en ren, ørredførende å, senest med udlægning af gydegrus, og så sker dette.

Det sidste ord er ikke sagt i denne sag. Vi følger op på sagen i de nærmeste dage.

Mvh

Klaus