Hej alle
Ion giver den gas i øjeblikket og har denne gang været på Nordsøen. Det kom der følgende beretning ud af:
Hej allesammen!
Et lille pip fra de vilde vover fra Havslagteren 😉
En 3 dages tur med Bodil fra Thyborøn skulle udmønte sig i storsej og grande langer….Det gjorde den så også!
Vi havde fantastisk vejr den første dag og jeg stod det meste af dagen i t-shirt og shorts. Det er ret lækkert at kunne det 90 mil ude midt i ingenting!
Denne første dag gik i så meget fisk, at man skulle tro, at det var løgn. Vablerne sprang frem på mandens kontorfingre og armene blev sløje lidt for hurtigt!
Vi fiskede på gennemsnitsligt 150 meter vand, så der skal køres nogle omdrejninger på hjulene 😉
Første dag fangede jeg MANGE mørksej. En hel del på mellem 8 og 9,5 kg samt min første danske målersej på 10,1 kg og 98 cm i længden.
Den fangede jeg sammen med en torsk på 8,5 kg, altså en double’ på 18,6 kg. på 164 meter vand…. Av av! 😉
Dagen efter var vinden frisket noget op, men fiskeriet kunne stadig styres. Efter halvanden times fiskeri fik jeg hugget som vi alle drømmer om. Det skete på 129 meter vand på et vrag fisket med blinkerforfang og frisk makrel. Op kom min store drøm til overfladen først efter 25 minutters intens fight! En lange på 153 cm og 23 kg!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Tangerende bådrekord på Bodil, og min personlige.
Selvom jeg tog det helt roligt og tingene i mit eget tempo kom jeg hjem med ca. 80 kg filet fordelt på 3 arter….
Så alt i alt en kanon tur!
Knæk og bræk derude!
/Ion
Herligt igen at høre fra Ion, og stort tillykke med fangsterne til storfangeren. Sejen og langen er vist begge foreningsrekorder og jeg vil få opdateret listen, der efterhånden er blevet lidt outdated.
Knæk & bræk
Klaus Vestergaard