Kategorier
Fangstrapporter

Rimtesjov i Tryggevælde Å

Hej alle

Fik lige følgende rapport fra Claus Banholtz:

Hej Klaus

Vi alle kender det der, med at sidde i sofaen og ærgre sig over, at man ikke kom afsted denne gang, men man lover samtidig sig selv, at NÆSTE gang tager jeg afsted…..Den tanke havde jeg i weekenden, og da muligheden bød sig torsdag morgen, tænkte jeg….det her ER næste gang, men hvor ??? Gedderne er vilde nu, rimterne er tykke og karperne er meget sultne…Den er svær.

Rygterne om et kanon rimtefiskeri kunne jeg ikke stå for, så afsted med mig.

Jeg ankom til Tryggen kl. 06.15 og fandt min plads. Foderet var fugtet hjemmefra, så alt var klar til den store jagt efter rimterne.

Der gik ikke længe inden de første rimter fandt mit foder, og de første fisk var på land, men stimen blev spredt og jeg måtte finde den igen.

½ time senere fandt jeg stimen igen og denne gang var der endelig størrelse på fiskene. Jeg nåede at fange 4 fisk på denne plads inden de forsvandt igen.

Endnu engang måtte jeg på jagt efter en stime …..

Som timerne gik blev der længere imellem fiskene og jeg valgte derfor at køre hjem, og takke for denne dejlige morgen, hvor det blev til 7 fisk med de 3 største på 

2,2 kg 54 cm
1,9 kg 51 cm
1,8 kg 51 cm

Alle taget på brød fisket på paternostertackle.

PS: Lille info til alle, der vil fange P&T ørreder …..SIMONS PUT&TAKE åbner på lørdag, hvor han har udsat 2,2 tons fisk. Så der skulle være fisk til alle og der er rigtigt mange store imellem. Se hans hjemmeside på

http://www.simonsputandtake.dk/

Mvh

Claus  Banholtz

Tillykke til Claus med rimtefangsterne. Jeg er sikker på at den kommende weekend vil byde på endnu flere fangster.

K&B

Klaus