Hej alle,
Joachim Fabricius har været på Esrum Sø med en makker, som de fleste nok kender for at have fanget mange og store fisk gennem tiden.
Joachim skriver:
Fin eftermiddag i godt selskab med kajakfiskeriets grand old man Jan Veiby. Da vi sidst snakkede sammen for 20 år siden var Jan min klubpædagog. Her to årtier senere kunne jeg atter lære noget, denne gang om aborrefiskeri på Esrum sø.
Absolut ikke sidste gang jeg har kajakken med i ferskvand
Et par dage efter var Joachim afsted igen på Esrum Sø. Denne gang alene i selskab med 50 agnfisk. Disse blev ifølge Joachim vekslet til cirka samme antal aborrer over to dages fiskeri på Esrum. Desværre ingen store i blandt, men særdeles underholdende fiskeri. Desuden nogle overbidte forfang. Største aborre på 450 gram tilmeldes årets fisker konkurrencen.
Mange tak til Joachim for at dele oplevelser fra Esrum Sø, der har været en hård nød at knække i år. Måske det bliver bedre her i løbet af efteråret. Hvem ved?
Knæk & bræk
Klaus