Hej alle,
Sidste mandag var Peter Møller og jeg afsted igen. Denne gang på en dørgetur. Det blev en tur jeg sent vil glemme, da jeg i den grad fik baghjul.
Peter fangede 15 gedder, mens jeg måtte nøjes med 5. De største gedder lå i niveauet 4-5 kg, men langt de fleste lå på 2-2,5 kg.
Bedste agn var Westin Jätte woblere i papegøje-farven. Vi oplevede sjovt nok mere end 10 gange, at gedder angreb vores paravaner. Der sidder normalt ikke kroge i disse, men det kan da være, at man skal opfinde en wobler, der ligner en paravane..
Knæk & bræk
Klaus