Kategorier
Artikler Forsidenyt Nyheder Nyheder

Elbefiskning i å-systemet

Hej alle,

Vi var blevet kontaktet af Andreas Svarer fra DTU Aqua, da han ønskede vores hjælp i forbindelse med ”Revision af Plan for Fiskepleje i Nordsjællandske vandløb i september 2023”. Opgaven for os var at bistå med elbefiskning for at undersøge bestanden af fisk, især yngel.

En hurtig mail rundt til foreningens medlemmer gav pote og holdet bestående af Frans, Morten og Thomas var sat til DTU Aquas elbefiskning i å-systemet 27. og 28. september.

Frans fortæller om dagene, at de havde nogle gode, lærerige og hyggelige dage omkring Usserød Å, Bassebæk og tilløb, Langstrupmose vandløb, Grønholt å samt Nivå og Donse Å.

Morten fortæller, at det primært var ørred de gik efter…i håbet om at få målopfyldelse. Som f.eks i Langstrupmose vandløb, hvor det gav 50 stk ørredyngel på kun 30 meter. Ifølge Morten så de udover havørreder og bækørreder da også både ål, aborrer, skrubber, hork, sudere samt underligt nok en solaborre. Sidstnævnte kan ses på målebåndet ovenfor og må være udsat af en, der skulle have tømt sit akvarium..

Mange tak for indsatsen til Andreas Svarer og foreningens frivillige, der bistod med hjælp i to dage. Lad os krydse fingre for at det vil gavne fiskebestanden på længere sigt.

Knæk & bræk

Klaus