Hej alle,
Vejret var med os, da Niels og jeg forleden var en tur ude og lufte min alujolle og se om vi kunne fange en sommerhavørred.
Vi var åbenbart meget heldige, da vi fangede hele 11 stk. Største på 2,1 kg snuppede jeg, mens Niels med 8 stk fangede flest.
De foretrak tydeligvis hans hjemmelavede gennemløber og ikke alle de fancy blink og woblere jeg kunne diske op med
Jeg blev iøvrigt næsten stresset, da jeg på et tidspunkt var bagud 6-0. Det resulterede bl.a. i at jeg – mens jeg forsøgte at vikle en line med en vild ørred Niels havde på ud af transducerpolen – fik knækket en stangspids – og det var ikke min egen.. At jeg på et tidspunkt uforvarende fik præsteret at lave et rig bestående af to gennemløbsblink efter hinanden var en anden af de klovnerier, der blev tid til mellem de ørreder som Niels blev ved med at fange.
Herlig tur – Vi må snart afsted igen.
Knæk & bræk
Klaus