Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Lakselykke i Mørrum

Hej alle,

Vildt – Sådan kan jeg vist bedst beskrive fiskeriet fredag i sidste uge, hvor jeg sammen med andre fisketosser for 19. gang var ved Mørrum på den årlige weekendtur.

Jeg kan roligt sige, at jeg aldrig har oplevet noget lignende. I løbet af kun to timer blev det nemlig til fire hårdt fightende laks mellem 80 og 105 cm.

Min teori er, at den kraftige nedbør torsdag i forbindelse med uvejret medførte, at et nyt træk opgængerlaks skabte uro i poolen, og dermed aggressiv adfærd blandt laksene. Her var jeg bare svineheldig, at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. To laks huggede nedstrøms for hvor jeg stod, en lidt opstrøms og en lige ud for mig, så der var ikke rigtig nogen systematik at spore. Alle fire laks blev taget på spin og de blev alle genudsat i fin form. Lørdag og søndag gav trods mange timers fiskeri kun et par mindre gedder og en fejlkroget ørred til os, men sådan kan fiskeri være så uforudsigeligt.

Knæk & bræk

Klaus