Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Jagende tun på Nordvestrevet

Hej alle,

Miraculix, foreningens Øresundsbåd i Nivå Havn, bliver heldigvis flittigt benyttet i det gode vejr, og der bliver både fanget fisk og samlet på oplevelser til dem der kommer afsted.

Bådinspektør Lars Romby Nielsen har været ude et par gange og både fanget fladfisk og torsk. På en af turene med Miraculix var Niels Godsk Jørgensen og undertegnede også med. Målet var især makreller, men vi havde også taget børsteorm med til at fange et par fladfisk.

Makrellerne kunne vi ikke finde, men det skyldes jo nok de jagende tun vi så ved Nordvestrevet. Selv sildene var svære at finde og dem vi fandt trykkede sig ved bunden. I stedet blev det til lidt isinger og en enkelt skrubbe. Uanset fangsten var det en fantastisk oplevelse med tunene, der i et kort øjeblik svømmede tæt på overfladen og rejste mindre bølger med skum i et 40-50 m2 stort område.

Knæk & bræk

Klaus